Vilma med band
Høloftet / Thyholm / 25. okt. 2025 / 18:00
Du har sikkert lige set hende, fordi hun er blevet inviteret med på tour af Sebastian og Danmarks Underholdningsorkester.
Eller fordi hun netop har høstet endnu et HitTip på P4 med ”Det kan ikke være sne”
Eller fordi hendes sang ”Jeg savner dig bare, det er alt” blevet fortolket af DR’s pigekor, som en del af DR Pigekorets i julen 2024.
Eller fordi du var heldig at opleve hende til Picnic På Plænen i august sidste år.
Eller fordi du ved, at hun har aner i det nordvestjyske tæt på Høloftet.
Eller er det simpelthen fordi du har hørt Vilmas musik og ikke kan slippe det igen.
Vi ved, hvad du mener. Vilmas tekster er både sårbare og ærlige. Hun er vedkommende og hele vejen igennem dybt troværdig som formidler af sine kærlighedssange.
Så glæde dig til d. 25. oktober, hvor Vilma indtager Høloftet med sin Kvartet. Det bliver en dejlig aften.
Inden Vilma går på, skal vi traditionen tro spise delemad sammen. Aftenens menu, som serveres ved bordene, er:
Pasta salat med Laks og avokado
Sprød sala med Barbequesteak
Små karamelliserede løgtærter
Feta dip med ristede pitabrød og chips
Der kan også bestilles allegenemenu
En uges tid før koncerten skriver vi ud om dette og evt. ønsker til seatning