Sira Jovina

Sira Jovina

Pumpehuset / Copenhagen / 2. okt. 2025 / 21:00

Sira Jovina startede sin musikalske rejse i 2023, da hun gjorde sig bemærket på TikTok, hvor hun inviterede sin hurtigt voksende følgerskare ind på sit teenageværelse. Her skrev hun sange, mestrede flere instrumenter og sang akustisk fra det tryggeste sted, hun ved, sin seng. Kort inden 2023 rendte ud, udsendte hun helt selv sin første sang nogensinde, “Længe Siden”, produceret af hendes storebror, Emil, mens Siras far, Asger, spiller bas. Tracket er i skrivende stund blevet streamet mere end 1 mio. gange, helt independent og drevet af sine mange fans, der har fulgt med siden sangene fra teenageværelset.

I 2024 signede 20-årige Sira Jovina med Def Jam og udsendte EP’en “Min Drøm, Min Altid”, der præsenterede Sira Jovinas fortælling og musikalske idéer. Året bød yderligere på den dansabele sommer-single “Gi’ Mig Lige”, samarbejder med både KIDD og MAS, hendes sensuelle efterårssingle ”Oktobernat,’ og senest skød hun 2025 i gang med hendes ærlige single ’Don’t Go’.

Udover spændende releaseplaner, har Sira også et yderst aktivt live-år foran sig. I efteråret spillede Sira to udsolgte support-shows for MAS i Store VEGA og i VoxHall, og d. 1. marts indtog hun Hotel Cecil med sit første headliner-show i eget navn – en headliner, der allerede sidste år gik udsolgt. Yderligere vil man til sommer kunne opleve hendes debut på flere af landets store festivaler, bla. når hun indtager årets SPOT-festival.        

Arrangør: United Stage