
Ivan Pedersen og Nanna Larsen
Brundby Hotel / Samsø / 4. okt. 2025 / 21:00
Lokale Ivan Pedersen trækker altid et stort publikum på hjemmebanen i Brundby. Så skal du nå at sikre dig en billet....
Nanna Larsen & Ivan Pedersen
- En Harmonisk Sammensmeltning af To Musikalske Verdener “UGENS ALBUM PÅ DR P5“, - uge 44 2023
To Solister: En sand Legende i musikbranchen med over 1 mio. solgte albums i Danmark, otte Grammynomineringer og topplacering på den Amerikansk Billboard, møder kvindelig singer-songwriter, med 3 soloalbums og flere hits på Japans Billboard-chart.
Weekendophold inkl. middag og billetter reserveres på tlf. 86590011
Med sig har Nanna Larsen & Ivan Pedersen alle sangene fra deres spritnye album Fortunate, samt flere kendte og elskede klassikere. Sangerne stiller live op i en tæt, vellydende semi-akustisk kvartet, der lader vokaler, tekst og strengeinstrumenter stå sitrende og nærværende klart. Med sig har vokalduoen musikere fra øverste hylde: Ivans mangeårige samarbejdspartner; guitarist Lars Krarup, suppleret med det nye stjerneskud Lucas Pinarbasi på både pedal steel, bas og ak. guitars.
Som genrebetegnelse ville man kalde det Melodisk Americana parallel med tonen, kendt fra Robert Plant og Alison Krauss´ Raising Sands, og duoen The Civil Wars som her udvides med en hørbar nordisk tone. Oplev den fængslende synergi mellem to bemærkelsesværdige kunstnere med fantastiske stemmer, der repræsenterer forskellige generationer og køn. Teksterne kredser om samtids-relevante emner og et levet voksenlivs kraftfelt mellem tab og taknemmelighed, kærlighedens dilemmaer.
Arrangør: Brundby Hotel
Arrangør: Brundby Hotel