Calby Trio 2025

Calby Trio 2025

Folkets Hus / Struer / 9. okt. 2025 / 21:00

STÅKONCERT

Det bliver både nærværende og musikalsk eksplosivt, når Calby tager på efterårstour i 2025 med helt nyt trio-koncept. Her vil man kunne opleve den anmelderroste soulsanger, når han ovenpå sin udsolgte solo-tour, endnu engang går nye veje og tager publikum med på en musikalsk rejse helt tilbage til rødderne med unikke koncerter som bygger på fra start til slut.

 

Han debuterede med en lyd forankret i fordums musikalske tradition, men med en umiskendelig klang og sjælfuld indlevelse, der med ét satte sit helt eget stilsikre præg på dansk musik. ’The Everyday Bit’ var indspillet på en 8-spors båndoptager, der trods sine åbenlyse begrænsninger introducerede en musiker og sangskriver, hvis lyriske og musikalske output skulle vise sig at være uendeligt stort.

 

Og Calby er fortsat med at gå sine egne veje lige siden gennembruddet – også live, hvor publikummet kun vokser sig større. I efteråret 2024 tog han ud på sin første udsolgte solo-tour, og nu kan Calby løfte sløret for en række koncerter i efteråret 2025 – denne gang som trio, i et anderledes og udfordrende koncept, som tager tingene tilbage til rødderne.

 

”Jeg blev meget draget af den umiddelbare energi, som opstod på min solo-tour. Det rå moment mellem sangskriver og publikum. Den energi tager vi med ud på den kommende turné, som bliver en musikalsk tretrinsraket – en forhåbentlig nærværende oplevelse, tilbage til udgangspunktet, autentisk og simpelt, men helt sikkert også eksplosivt,” fortæller Calby.

 

De kommende koncerter vil blive bygget op omkring sangskriveren og hans guitar. Herefter introduceres bassen med sit dybe groovet og tilsætter fornyet intensitet til sangene, mens trommeslageren fuldender konstellationen – det klassiske fundament i rockmusikken. Nerven mellem mennesker og instrumenternes rene udtryk er kernen for den musikalske rejse, som Calby ønsker at invitere publikum med på.

 

Calby er den københavnske musiker, Mik Thybo. Hans originale take på soul og R’n’B blev honoreret med 5-stjerner fra både GAFFA og Soundvenue, da debutalbummet, ’Burnout’, udkom i 2021, og med den GRAMMY-vindende mixer og producer, Tom Elmhirst (Amy Winehouse, Adele m.fl.) på holdet, viste Calby internationalt format. Han fulgte siden op med nye anmelderroste nuancer og selvransagelse på ’Inner Critic’s Choice Awards’ fra 2023.

 

Fra første strofe, har Calby storhittet på dansk radio med intet mindre end fire Top 10 hits på Airplay Charten. Han har vundet Carl Prisen, har været nomineret til to Danish Music Awards (bl.a. som Årets Nye Livenavn) og med Platin- og Guld-hits er Calbys sange streamet mere end 25 millioner gange på Spotify.

Arrangør: Folkets Hus, 7600 Struer